
Slip dig fri og brug din intuition
det her er
Kort om mig
Jeg hedder Tina Grønlund Overgaard, og jeg bor ved Harlev tæt på Aarhus. Jeg har arbejdet med keramik i henved 15 år, og jeg har en uddannelse fra Aarhus Kunstakademi.
Senere har jeg også valgt at beskæftige mig med bronzestøbning – en fantastisk proces med et spændende og meget anderledes materiale. Da jeg begyndte med bronzestøbning, skulle jeg liiige indstille mig på at bruge de lidt farligere maskiner, men nu ligger vinkelsliberen endelig godt i hånden.
Jeg bliver ofte spurgt, hvor jeg får inspiration fra, og det har jeg faktisk ikke et endegyldigt svar på, men jeg skal forsøge. Jeg tror, at jeg lader mig inspirere af strukturer og former frem for et specifikt emne. Ja, det kan være i naturen, og ja, det kan være på museer – men det kan også bare være en sten, lidt skrald eller en metalbunke, der giver mig inspiration.
Jeg er i øvrigt gift, har 2 børn og en hund. Sammen bor vi på en nedlagt frugtplantage lidt uden for byen, hvor jeg også har mit værksted.
